Kommerciel fjerkræavl i Ghana: Forretningsplan og indtægter
Fjerkræforretningen er en af de satsninger, der lover høje afkast inden for kort tid, hvis det gøres korrekt. Fjerkræprodukter omfatter æg såvel som kød. Speciel kylling kendt som lag og slagtekyllinger producerer henholdsvis æg og kød. Kyllingen modnes hurtigt og derfor er den korte tid, der kræves for enhver, der investerer i fjerkræindustrien i Ghana, til at gå i balance.

Der er mange fjerkræfarme i Ghana, men efterspørgslen efter fjerkræprodukter er stadig stigende. En anden fordel ved fjerkræavl er, at det ikke kræver særlige færdigheder eller akademiske kvalifikationer. Alt, hvad en kommende landmand har brug for, er den rigtige vejledning, og de kan tage sig af det, der venter forude, med den indledende viden, de får.
Hvad er kravene for at starte en fjerkræfarm?
De vigtigste krav til enhver kommende fjerkræavler er plads, startkapital og værktøjer. Det nødvendige udstyr til fjerkræavl varierer afhængigt af, om bedriften er til ægvirksomheden i Ghana eller kødproduktion. Nogle af de værktøjer, der bør være på plads først, omfatter vandudstyr, fodringsudstyr, varmeapparater/broedere, bure, inkubator og en læggebo blandt andre.
Læs også
Top 25 hurtigst voksende industrier i verden betragtes som sikre havn for fremtiden
Sådan starter du en fjerkræfarm i Ghana
At starte en hønsegård og lave en forretning ud af det er to forskellige ting. Enhver person, der kommer ind i fjerkræet, bliver ikke kun en kyllingeavler, men også en forretningsmand. Dette faktum afhænger af det tilsigtede målmarked og sektor inden for kyllingeindustrien (slagtekyllinger eller lag). Det første, en kommende landmand skal gøre, er at udarbejde en omfattende forretningsplan. Denne skrive-up bør detaljere, hvordan landmanden har til hensigt at operere fra synspunktet af alle interessenter (advokater, bankfolk, etc.), der kan deltage i virksomheden. Efter at have gjort det, bør han/hun afsætte tilstrækkelig kapital til at opretholde det tilsigtede antal kyllinger og købe alt det nødvendige udstyr.
LÆS OGSÅ : Hvad ghaneserne siger om Mahamas fjerkræfarm
Landmanden kan derefter beslutte opdrætsstrategien, om han/hun skal holde kyllingen i en stald, hvor han/hun kontrollerer alle parametre, eller om han/hun skal lade dem strejfe og opføre sig naturligt. Kyllingen kan enten være til produktion af fjerkrækød i Ghana eller ægforbrug alt efter hvad landmanden ønsker. Identifikation af et bestemt målmarked bør så være det næste skridt for at sikre maksimal rentabilitet gennem regelmæssig efterspørgsel. Efter at have fået et nichemarked, bør landmanden derefter arbejde på markedsføring, føre alle forretningsregistre og vigtigst af alt overholde alle de påkrævede lokale love om fjerkræavl.
Læs også
Toldberegner for brugte køretøjer: omkostninger ved import af brugte biler i Ghana

Slagtekyllinger eller lag, hvad er mere rentabelt?
Både slagtekyllinger og lagg er ret rentable i betragtning af, at ægforbruget i Ghana er højt, ligesom fjerkrækød er. Der er også udfordringer ved fjerkræproduktionen i Ghana, som er unikke for både slagtekyllinger og laglæggere. Derfor kan man ikke uden videre påpege, hvordan det ene af de to landbrugsformål kan være mere rentabelt end det andet. Omkostningerne til fjerkræfoder i Ghana er også næsten ens, og dermed lige vilkårene. Valget af virksomhed, som en landmand påtager sig, bør være styret af deres evne til at overkomme de udfordringer, der er unikke for den særlige virksomhed af interesse.
Hvor meget koster det at starte en fjerkræfarm?
Omkostningerne ved at starte en fjerkræfarm varierer med antallet af kyllinger, som en landmand har til hensigt at opdrætte. For eksempel vil den første cyklus for 500 slagtekyllinger i gennemsnit koste 10.000 GHS, og tallet forventes at falde i de efterfølgende cyklusser. For lag koster det omkring 55.000 GHS.
Læs også
FDA advarer mod uregulerede skægvækstprodukter
Lønsomhed for fjerkræavl
Fjerkræavl i Ghana og i mange andre dele af verden er ret indbringende. Efterspørgslen efter fjerkræprodukter er altid høj, og befolkningen af forbrugere er stigende. Landmænd bør dog ikke forvente at gå i stykker efter den første cyklus, medmindre de arbejder med tusindvis af fugle. Med tålmodighed og dedikation vil fortjeneste og fjerkræ altid stige, da produktionsomkostningerne falder over tid.
LÆS OGSÅ : Ingefærbønder opdrager regeringen til at genoplive Gyankobaa ingefærfabrik